26. januar 2022

Hvor tæt på er krisen – og hvad kan I gøre?

Renten stiger, og den er i dag fire gange højere end i december 2020.

Der er risiko for yderligere stigninger på byggematerialer, og der er frygt for, at der kan blive decideret mangel på visse materialer.

Håndværkerfradraget afskaffes med virkning fra 1. april 2022. Det betyder, at privatpersoner i år alene kan få fradrag for håndværksarbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen senest den 31. marts 2022 og er betalt senest den 31. maj 2022.

Vilkårene for belåning af fast ejendom, herunder vedrørende afdragsfrihed, er blevet strammet, således at det ikke længere er helt så let at købe og sælge eller renovere fast ejendom.

Disse og andre omstændigheder vil medføre faldende efterspørgsel for byggebranchen.

Nogle økonomer, ikke mindst i Tyskland, spår finanskrise senest i 2023. (Finanskrisen, der ramte Danmark i 2007-2009, kom til os fra USA, hvor bankerne i årevis havde sprøjtet billige og dårligt sikrede lån (subprime) ud til boligkøbere, der hverken kunne betale eller sælge, da boligpriserne begyndte at falde. Minder det lidt om dagens situation?).

Der findes meget lidt statistik, men mange teorier om, hvorfor, hvornår og med hvilke intervaller økonomien peaker, henholdsvis rammer bunden. Nogle (fx Kuznets) siger for byggeri og anlægs vedkommende, at intervallerne er på 15-25 år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdede i 2008 en statistik, der viste, at højkonjunkturer i snit varer 5 år og lavkonjunkturer 3½ år.

Konklusion: 2023 (måske allerede 2022) kan meget vel blive året, hvor vi – og ikke mindst byggebranchen – kommer ud for en alvorlig økonomisk kolbøtte.

Så, håndværkere, entreprenører m.fl.: tag jeres forholdsregler nu – inden det kommer til at gøre rigtigt ondt eller er for sent. 

  • Gør jer så økonomisk og driftsmæssigt mobile og agile som muligt.
  • Pas på jeres kunder. Specielt de faste, men også de mindre, der fylder hullerne i osten ud. Om nogen tid bliver der længere mellem kunderne. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i byggebranchen for øjeblikket afgives en hel del tilbud, som savner jordforbindelse – og det er måske ikke den bedste måde at fremtidssikre kundebasen på.
  • Sørg for at forsikringer og sikkerhedsstillelser er optimeret.
  • Pas ekstra på at have aftalegrundlaget og specielt forbeholdene i orden, når I afgiver overslag og tilbud. Risikoen for alvorlige forsinkelser og drastiske prisstigninger på materialer mv. vil øges.

Det er en delikat balance mellem konkurrencedygtighed og risiko, herunder risiko for at ende for en domstol – fordi I ikke tog de fornødne forbehold, eller måske fordi I strammede skruen for meget.

Vi er klar til at hjælpe jer med at komme problemerne i forkøbet – inden krisen rammer jer.

David Kjær Hermansen
Advokat (L), associeret partner
Andreas Peter Olesen
Advokat, associeret partner
Jørgen Pedersen
Advokat (H), partner
Gitte Nedergaard
Advokat (H), partner
Michela Korsholm
Advokatfuldmægtig
Sofie Thøgersen
Advokat (L) (Barselsorlov)
Alexander Hoyer Olsen
Advokatfuldmægtig
Marie Hviid Pedersen
Juridisk konsulent
Bente Simonsen
Advokatsekretær
Trinh Nguyen
Advokatsekretær
Gitte Meyer
Advokatsekretær
Janne Gregersen
Advokatsekretær
Lotte Spangsø
Advokatsekretær
Lars Christensen
Økonomichef
Puk Jespersen
Advokatsekretær
Pia Bidstrup
Regnskabschef/bogholder
Line Nørgaard Andersen
Advokatsekretær
Alvin Lee Kuiper
IT-supporter
Niclas Vito Böttcher Neigaard
Advokatstuderende (stud.jur.)
Allan Storm Petersen
Salgschef, Sjælland
Mikail Özer
Advokatstuderende (stud.jur.)
Janni Føste Andersen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Mogens Tougaard
Salgschef, Jylland Nord/Midt
Victor Larsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Rasmus Fredensborg Madsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Jonas Duedahl Kristiansen
Salgschef, Fyn og den sydlige del af Jylland
Dudal Webdesign